Afslørede Messerschmidt i økonomisk misbrug: Hun brugte selv EU-kroner på sin søn

EU-politikeren Rikke Karlsson indrømmer misbrug af EU-kroner til arbejde lavet af hendes søn.

Den tidligere DF’er Rikke Karlsson satte i 2016 fokus på mistanken om Morten Messerschmidts misbrug af EU-midler. Onsdag skrev hun i et facebook-opslag om sit eget misbrug af EU-kroner, som hun har brugt på sin søn.

Der er tale om 30.000 kroner udbetalt til Rikke Karlssons søn som en konsulentopgave til pr-materiale, en fotosession og design og layout af et website.

- Jeg har fulgt de gældende regler for kontorpenge, og ikke noget sted fundet, at jeg ikke måtte bede familie om at løse opgaver for mig. Parlamentet oplyser mig om, at det er korrekt, at der ikke står, at man ikke må få løst opgaver af nære familiemedlemmer, men at en anden regel, som ligger inde under ansættelsesforhold af nære familiemedlemmer, træder i kraft, skriver Rikke Karlsson i et opslag på facebook.

Derudover har hun i 2014 også udbetalt løn til sin sekretær i strid med de gældende regler ud fra sine egne kontorpenge, idet der ikke var betalt løn til sekretæren i to måneder. 

Det var to journalister fra Nordisk Film TV, der fik indsigt i Rikke Karlssons regnskaber fra 2016, de kunne afsløre, at der var tale om misbrug af 30.000 kroner. 

- På telefonsvareren spørger Kristian Sloth (journalist red.) også ind til et forhold vedrørende to konsulentopgaver, den ene på 10.000 kroner og den anden på 20.000 kroner, som også vedrører 2014, skriver hun. 

Medlem af Europa-parlamentet Rikke Karlsson skriver, at hun ikke var klar over, at hun overtrådte nogle regler, og selv vælger at åbne op om problemet, som et led i mere åbenhed.

- Jeg har valgt at skrive denne redegørelse, så både journalister og alle andre kan se, at jeg faktisk mener det, når jeg siger, at der skal være åbenhed. Meningen med åbenhed er jo netop, at fejl skal opdages og rettes op, hvis de bliver lavet. Dette gælder også for mig, skriver Rikke Karlsson. 

Herunder kan du læse alle detaljer om, hvordan misbruget er kommet frem i Rikke Karlssons eget opslag fra facebook. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland