Afvisning af indvandrere ikke tilladt

Værthusejerne vil gerne afvise store grupper med indvandrere i Jomfru Ane Gade. Men det er slet ikke tilladt

Aalborg Kommune har i flere år haft en såkaldt Restaurationsplan for, hvem og hvorfor værthusejere må afvise og ikke afvise visse personer.

<b>En diskoteksejer må gerne afvise en gæst, hvis:</b>

Vedkommende for eksempel ikke er gammel nok til at komme ind på diskoteket - dvs. under 18 år

Han/hun er støjende eller beruset

Han/hun går i det forkerte tøj - altså ikke har den rigtige dresscode. Det åbner for den mulighed, at en værthusejer kan nægte store grupper med samme beklædning adgang - det kan for eksempel være rockere.

<b>En diskoteksejer må ikke afvise en gæst på baggrund af:</b>

Udseende, race og anden etnisk baggrund. Det står sort på hvidt i Loven om etnisk ligebehandling.

Så selv om restauratørerne i Jomfru Ane Gade gerne vil afvise store grupper af indvandrere, så er det faktisk ikke lovligt, som reglerne er i dag.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord