Airshow skudt i gang med frit fald

Årets Airshow er i fuld gang på Flyvestation Aalborg. Der venter de besøgende et spændende program med både danske og udenlandske fly.

25 jægersoldater i faldskærmsspring fra en EH101 helikopter indledte Airshow 2007 kl. 9.00 i dag. Det skriver Forsvartaktisk Kommando i dag på deres hjemmeside.
Udspringet fra den nye helikopter viste blot en lille flig af dagens spændende program.
Helt frem til kl. 16.00 vil der være opvisninger i luften fra en lang række danske og udenlandske fly.

Berømte opvisningshold som Frecce Tricolori, Turkish Stars og Patrouille de France viser deres kunnen, og derudover kan de danske F-16 fly, EH101 helikopteren og Flyvevåbnets eget opvisningshold Baby Blue også ses i luften over Flyvestation Aalborg.
I det store udstillingsområde vil Flyvevåbnets øvrige kapaciteter som for eksempel den mobile radar, MCRC, og sommervejret med skyfri himmel giver optimale muligheder for at nyde Airshow 2007, og det er derfor meget vigtigt, at besøgende husker godt med drikkevarer til dagen.
Der er gratis adgang hele dagen.
Fra klokken 11.00 sender Forsvarskanalen direkte fra Airshow på www.forsvarskanalen.dk

Flere nyheder fra TV2 Nord