Akrobatiske verdensnavne i Aalborg

Foto: Thomas Gaardsmand

Forestillingen La Soirée ligger vejen forbi på Skråen i Aalborg fra torsdag-lørdag.

La Soirée har med sine ti forskellige kunstnerne også ti forunderlige stilarter. I forestillingen smelter cabaret, cirkus, comedy og burlesque sammen,og netop blandingsmomentet gør, ifølge Skråen, La Soirée til en helt speciel forestilling.

Stykket byder på kunstnere og akrobater fra hele verden. Blandt andet The English Gents fra London, Bath Boy fra Berlin og Captain Frodo fra Norge. Captain Frodo er selv søn af en tryllekunstner, og optræder i La Soirée som slangemenneske, hvor han forsøger at presse sin krop igennem en tennisketcher.

- Det er underholdning! Og meningen er, at det er meningslyst! Men selvom det ikke har nogen mening, så er det i hvert fald utroligt sjovt, siger Captain Frodo til TV2/Nord.

Forestillingen vises på Skråen de næste fire aftener.

- Det er nogle meget dygtige artister, og de har fået fantastiske anmeldelser i London allerede, og efter jul skal de til Sydney, hvor det også går forrygende med billetsalget, så vi er meget stolte over at have den her i Aalborg, siger Jørgen Nissen, der daglig leder på Skråen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord