Aktiv vinterferie slår rekord

Der er mange muligheder for en aktiv ferie for børnene i Mariagerfjord Kommune. Muligheder som rekordmange benytter sig af.

Bowling, glaskunst eller kettlebell. Der er mange muligheder for en aktiv vinterferie for skoleleverne i Mariagerfjord Kommune. I år er der oprettet rekordmange hold, og skoleeleverne har meldt sig til som aldrig før. 

Hele 475 elever har meldt sig til en af kommunes gratis aktiviteter, hvilket er en rekord stor tilslutning til arrangementerne. Det er specielt de kreative aktiviteter, der er rift om, men også hestedage og bowling hitter hos eleverne. 

- Vi glæder os til at tage imod eleverne og give dem en fantastisk oplevelse. Vi håber naturligvis, at de gode ferieoplevelser giver dem lyst til at blive aktive i foreningslivet og få en mere aktiv hverdag, siger breddeidrætskonsulent, Nanna Lindhard.

Vinterferien byder på 26 hold fordelt på 13 forskellige aktiviteter. Det er 10 hold mere end kommunen tilbød i efterårsferien. 

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland