Aktivister overvejer deres situation

Efter en aktivist onsdag morgen faldt fem meter ned fra et træ i Østerild Klitplantage overvejer de nu deres situation.

14 ud af de 75 aktivister, der er i Østerild holdt til formiddag for at drøfte, om de skulle blive ved med at demonstrere i mod træfældningerne. Alle kunne ikke være der, da politiet holder aktivisterne i meget kort snor i området.

Mødet kom, fordi en af deres kammerater i morges faldt ned fra et træ og slog sin nakke og ryg.

-Vi er her jo for at sikre naturen, men vi skal også sikre, at vi ikke selv lider uoprettelig skade, siger Tom Vilmer, der er talsmand for aktivisterne.

Efter mødet var der enighed om, at fortsætte med at demonstrere.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord