Aktuelt teaterstykke: Par lever på kanten i sommerhus i Hjørring

02:12

Vendsyssel Teater med i landsdækkende forestilling om Danmark

På scenen bliver det nordjyske bidrag spillet af skuespillerne Robin Buch og Ulver Abildgaard. De spiller et noget umage par, der er blevet uvenner. Forholdet er på kanten, ligesom det sommerhus akten udspiller sig i.

1 af 2

I følge folkene bag teaterstykket "Danmark mit fædreland" er det første gang i Danmarks historie, man har lavet teater på denne måde.

Syv teatre, syv dele og ét teaterstykke. Det er tanken bag teaterstykket "Danmark mit fædreland", der i disse dage tager form på Vendsyssel Teater i Hjørring.

"Danmark mit fædreland" skal blive til et portræt af dagens Danmark. De syv teater, der er med i projektet, er spredt ud over hele landet, og de skal hver i sær bidrage med 10 minutter, der beskriver deres egn af landet. Beskrivelser, der både skal indeholde skam og stolthed. 

- Vi skulle alle sammen tage et tema, der var lidt egnsspecifikt, og vi har taget afgrundens kant. Vi lever jo i et område, der lige nu er meget kendt for sommerhuse, der falder ud over afgrunden, fortæller Jørgen Bing, der er instruktør og manuskriptforfatter bag Vendsyssel Teaters 10 minutter. 

Læs også BLOG: Melodi Grand Prix - vidunderligt kikset!

På scenen bliver det nordjyske bidrag spillet af skuespillerne Robin Buch og Ulver Abildgaard. De spiller et noget umage par, der er blevet uvenner. Forholdet er på kanten, ligesom det sommerhus akten udspiller sig i. 

Det er første gang, at syv teatre på denne måde bidrager med hver deres bid til en teaterforestilling. 

- Jeg håber, at resultatet bliver, at der ikke er ret meget forskel på stykkerne. For stolthed og skam har vi jo alle steder, fortæller skuespiller Ulver Abildgaard. 

"Danmark mit fædreland" har premiere på Vendsyssel Teater fredag den 23. februar. Herefter bliver stykket spillet på alle de teatre, der har bidraget til produktionen. 

De syv teatre i stykket "Danmark mit fædreland"

  • Vendsyssel Teater, Hjørring
  • Limfjordsteatret, Nykøbing Mors
  • Baggårdteatret, Svendborg
  • Holbæk Teater, Holdbæk
  • Teatergrad, København
  • Teatret Masken, Nykøbing Falster
  • Bornholm Teater, Rønne

 

Flere nyheder fra TV2 Nord