Albansk serber kan måske ikke få ophold i Kosovo

Stor usikkerhed omkring den udviste Mirsad Zairs fremtid

Mirsad Zair sidder i Vestre Fængsel - syg og selvmordstruet. Integrationsministeriet har ikke taget hensyn til Kosovos selvstændighedserklæring og hvilke konsekvenser det vil have for en albansk serber at komme til Serbien som udvist asylansøger fra Danmark.

Sådan skriver sognepræst fra Havndal, Bodil Hindsholm Hansen i en pressemeddelelse. Det er en reaktion på, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech indtil videre ikke har reageret på flere henvendelser - og en bøn om at omstøde udvisningen.

<b>Usikker fremtid for familien</b>

Flere er involveret i forsøget på at sikre Mirsda Zair ophold i Danmark, hvor han har kone og børn. Advokat Anne Land fra Advokatcentret i Sønderborg har til erhvervs- og familiesammenføringskontoret skrevet:

Det er ikke dokumenteret at familien har mulighed for at tage reelt ophold i Kosovo, især nu hvor Danmark har anerkendt Kosovo som selvstændig stat.

Det er heller ikke dokumenteret af Valentina (Mirsads kone) og de to børn kan få indrejsetilladelse til Serbien.

Planen er, at Mirsád Zair fra Assens ved Mariager skal forlade Danmark 6. marts

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord