Allan Kuhn er svensk mester i sin debutsæson

Suveræne Malmö FF sikrede sig onsdag aften klubbens 19. mesterskabstitel.

Med en 3-0-sejr over Falkenberg FF vandt Malmö FF - og den tidligere AaB-assistent Allan Kuhn - onsdag aften klubbens 19. svenske mesterskab.

Mesterskabet kommer i hus i Kuhns første sæson som Malmö-træner - og med to runder tilbage af sæsonen.

Det blev en realitet efter 3-0 mod Falkenberg og Malmö kæmpede åbenlyst for mesterskabet, for efter kun to minutter blev kampens første mål scoret.

Efter 20 minutter stod der 2-0 til mestrene og kort inde i anden halvleg blev guldet sikret med målet til 3-0.

Efter 90 minutter kunne tre point sættes ind på kontoen, og så kunne forfølgerne fra Norrköping og AIK ikke hente Kugn og Malmö længere. Holdet har spillet en suveræn sæson hvor man i løbet af 28 runder har vundet hele 20 kampe og kun tabt fem.

TV2 Nord besøgte Allan Kuhn i Malmø, da han lige var tiltrådt som cheftræner. Det indslag kan ses herunder.

Allan Kuhn blev mødt af jubel og fyrværkeri, da han gik på banen til den første rigtige træner med sin nye titel som cheftræner for den svenske klub Malmö FF. Der var mødt næsten 1500 fans op for at se den første træning efter vinterpausen og for at se den nye træner an.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland