Alle Afgange med Peter Wessel aflyst indtil søndag

Først fredag d. 30. marts vil Peter Wessel være tilbage i normal rute fra Larvik

Grunden til at Colorline torsdag har valgt at aflyse alle afgange mellem Hirtshals og Larvik fredag, lørdag og søndag, skyldes de skader, der opstod efter branden i den elektriske tavle i motorrummet klokken 06:40 torsdag.

Søndag vil M/S Peter Wessel igen sejle fra kaj i Hirtshals. Skibet vil da, som oprindeligt planlagt, gå i dok for en årlig, generel opgradering.

- Vi beklager den ulempe, hændelsen medfører for vore passagerer, siger koncerndirektør i Color Line Helge Otto Mathisen.

Du kan løbende orientere dig om, hvor mange afgange, der er aflyst på Color Lines hjemmeside.

Sidste nye er, at skibet ankommer til Frederikshavn omkring klokken 03.00 fredag morgen.

Flere nyheder fra TV2 Nord