Alt udsolgt når Aalborg Håndbold møder PSG

Når hjemmebaneholdet møder Paris Saint-Germain søndag i Jutlander Bank Arena, bliver det i en fyldt hal.

Aalborg Håndbold kan se frem til en kamp i en pulserende hal, når de søndag møder Paris Saint-Germain i VELUX EHF Champions League. 

- Jeg er stolt over, at vi igen formår at fylde Jutlander Bank Arena til bristepunktet. Der er en helt unik håndboldinteresse i Nordjylland, og jeg er glad for, vi kan byde på håndbold i absolut særklasse her i Aalborg, siger direktør i Aalborg Håndbold, Jan Larsen, i en pressemeddelelse. 

Hele 5000 håndboldglade fans fylder sæderne i Jutlander Bansk Arena, når hjemmebaneholdet møder et hold i verdensklasse til en udsolgt kamp i Aalborg. 

- Det er klart, at vi på papiret er underdogs. Men jeg er sikker på, at hele hallen vil løfte os i morgen, og det får vi også brug for, siger Jan Larsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland