Alternativet får ny nordjysk lokalkreds

Foto: Anne Christensen

Alternativet har fået en ny lokalkreds i Nordjylland. Den nye lokalkreds ligger på Mors og i Thy.

En ny Alternativet-lokalkreds er dukket op i Nordjylland. Lokalkredsen er i Thy og på Mors, og har lige nu 50 medlemmer og syv personer i bestyrelsen, det skriver tvmidtvest.dk.

Bestyrelsesmedlemmerne blev valgt tilbage i april på en stiftende generalforsamling, og den 28. maj bliver lokalkredsens vedtægter endeligt godkendt.

- Vi har en stor opgave foran os i at omsætte Alternativets politik og visioner om ny politisk kultur, social-, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, iværksætteri og et fleksibelt arbejdsliv med mere i et langsigtet og alternativt bud på visionær kommunalpolitik anno 2017. Derfor har det været godt at mærke medlemmernes og andre interesseredes engagement og deltagelse i de første politiske diskussioner, siger Aase Stjerne Hansen, der er forperson for Alternativet Thy-Mors til tvmidtvest.dk.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord