Alvorlig kvæstet - ramt af bus

Foto: Per Frank Paulsen

En 40-årig mand er blevet ramt af en bus på Vesterbro i Aalborg. Han er alvorlig kvæstet.

Manden stak både hoved og overkrop ude foran bussen, da den kom kørende på Vesterbro i Aalborg.

Ifølge vagtchef hos Nordjyllands Politi Heine Hansen er den 40-årige mand kørt til traumecentret på Aalborg Universitetshospital og alvorlig kvæstet. Han blev ramt i hovedet og på overkroppen, men kom ikke ind under bussen.

Politiet kender endnu ikke de præcise omstændigheder omkring ulykken.