Alvorligt færdselsuheld ved Løkken: 89-årig kvinde død

Et færdselsuheld på Vråvej nord for Løkken havde søndag formiddag en tragisk udgang.

Foto: Per Frank Paulsen

1 af 2

Et færdselsuheld på Vråvej nord for Løkken havde søndag formiddag en tragisk udgang.

Klokken 11.16 fik Nordjyllands Politi en melding om et alvorligt færdselsuheld på Løkkensvej ved Vråvej lidt nord for Løkken, hvor to biler var kørt sammen i et kryds.

Både ambulancer og politi blev sendt til stedet, hvor man hurtigt kunne konstatere, at føreren af den ene bil – en 89-årig kvinde – var afgået ved døden.

I den anden bil slap den 46-årige mandlige chauffør med skader. Han blev med det samme kørt til Aalborg Sygehus.

Det oplyser Nordjyllands Politi, som tilføjer, at undersøgelser viser, at den ældre kvinde har overset sin ubetingede vigepligt og følgelig kørte direkte ud og ind i bilen ført af en 46-årig mand.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord