Ambitiøs Karl inden DM3

Morten Karl er næsten på hjemmebane når tredje afdeling af Danmarksmesterskabet i rally afvikles den 15 juni. Og det skal udnyttes.

Morten Karl kommer til løbet med en frisk gruppesejr fra DM 2 i bagagen og den vil han gerne gentage i Hobro.

- DM 2 i Juelsminde var en rigtig god oplevelse for både min co-driver Finn Thomsen og mig. Det var det første rigtige løb vi kørte sammen og det første rigtige løb med vores nybyggede BMW 320 E36, så at det hele gik op i en højere enhed, var vi begge meget glade og stolte over, siger han i en pressemeddelelse.

Ved tredje afdeling af DM bliver Finn Thomsen for en stund byttet ud med Jens Kristian Anker, da Finn Thomsen er forhindret i at deltage. 

- Jeg har kørt en del sammen med Jens Kristian før denne sæson, så det er der ingen problemer i, siger Morten Karl.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord