Ambitiøst energi-byggeri skrinlagt

Boligerne skulle have ligget et sted på Aalborgs havnefront. (Foto: Arkiv. ) Foto: Christell Maria Iversen

Et af Danmarks mest ambitiøse energibyggerier, BOLIG+ projektet, bliver alligevel ikke opført i Aalborg. Det er blevet for svært at sælge boliger, mener folkene bag projektet. 

Boligmarkedet i Aalborg kan  lige ikke opsuge 76 nye private havnefront-lejligheder. Det er den triste erkendelse, som bygherrerne bag det ambitiøse BOLIG+ projekt, A. Enggaard og Realdania Byg, er nået til. 

- Vi er tæt på markedet, og vi må konstatere, at det er blevet stadigt sværere at sælge boliger - også med gode beliggenheder som i BOLIG+", forklarer Asger Enggaard, direktør for A. Enggaard.

- Der sælges stadig boliger, men desværre er timingen ikke god for et projekt som BOLIG+. Det er ærgreligt for et spændende byggeri, som i en krisetid ellers ville prøve nogle nye ting af, der rækker langt ud i fremtiden. Tanken var, at knap halvdelen af boligerne skulle sælges før byggeriet gik i gang, både som en del af finansieringen, men også for at få en troværdig pejling på, om der var basis for projektet. Under de nuværende markedsvilkår er dette desværre ikke muligt, siger Asger Enggaard.

Dermed fælder krisen et af de mest ambitiøse energibyggerier i landet. For blot et par år siden gik velbeliggende boliger ved havnefronten i Nørresundby som varmt brød, men nu går det noget mere stille for sig - ligesom mange andre steder i landet.

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord