Ambulance skabte trafikulykke

Foto: Thomas Gaardsmand (arkiv)

Tre biler tørnede sammen i et harmonikasammenstød, da den forreste holdt tilbage for en ambulance.

En ambulance under udrykning var den indirekte årsag til et færdselsuheld ved middagstid. Ambulancen kom med fuld udrykning ad Vesterbro i Aalborg og skulle op mod Sygehus Syd.

Der var rødt for ambulancen i det store kryds, hvor Vesterbro møder Østre Alle. Ambulancen kørte dog over, og en bil, der kom ad Østre Alle og bremsede hårdt op for og holdt tilbage for ambulancen. Yderligere en bil fra Østre Alle nåede at bremse op.

- Men den tredje bil, der kom ad Østre Alle, var tilsyneladende uopmærksom og så ikke de bremsende biler eller hørte ambulancen. Så han kørte op bag i den bagerst holdende bil, som blev skubbet op i den forrest, så det blev et mindre harmonikassammenstød, forklarer vagtchef Frank Liltorp, Nordjyllands Politi.

Der skete ingen personskade ved uheldt.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord