Amerikaner fik ikke kontrakt

Ishockeyklubben Frederikshavn White Hawks tegner ikke kontrakt med amerikaneren Baron Becker.

Gjort det ok
Han nåede at spille tre kampe for klubben.
- Han har gjort det godt og har da scoret et par mål, men vi har vurderet at han ikke er hvad vi kigger efter, siger direktør Mogens Andersen til Nordjyske i dag.

Amerikaner fra Hviderusland
Amerikaneren har spillet fire år i amerikansk universitetshockey, og havde netop været i Hviderusland inden han landede i Frederikshavn.

Transfervinduet er åbent
Frederikshavn kan dog stadig nå at købe forstærkning. Transfervinduet lukker først om 11 dage.

Kamp i aften
Næste kamp for Frederikshavn White Hawks er i aften, hvor bundholdet Esbjerg kommer på besøg. Kampen skal nødvendigvis vindes, for at Frederikshavn kan holde afstand til de to bundhold.


Seneste nyt

fra Nordjylland