Amerikansk produktion på Hirthals Mejeri

Arla har indgået en aftale med den amerikanske virksomhed La Belle, der senere i år vil påbegynde produktion på det tidligere Hirtshals Mejeri.

Det er den amerikanske virksomhed La Belle Inc., der i foreløbig fem år skal producere på det tidliger Hirtshals Mejeri. Virksomheden producerer såkaldte colostrum-produkter til ernæring og personlig pleje.

Colostrum, eller råmælk, er den mælk, som koen producerer de første døgn efter kælvning. Da en kalv ikke drikker al det colostrum, som koen producerer, og da det ikke er tilladt at bruge den overskydende colostrum i produktionen af mejeriprodukter, kan landmanden sælge den overskydende colostrum som råvare.

La Belle omsætter denne colostrum til forskellige produkter inden for helse, kosmetik, hudpleje, hygiejne, kosttilskud og ernæring, og råvaren til produktionen i Hirtshals køber firmaet direkte fra en række nordjyske landmænd.

Virksomheden ved endnu ikke, hvor mange job, produktionen kan skabe. I første omgang vil det formentlig blive beskedent, men man håber, at er med tiden bliver behov for flere medarbejdere.


Seneste nyt

fra Nordjylland