Analyse: AaB vinder træningskamp - men Vendsyssel FF var bedst
Fredag mødtes AaB og Vendsyssel FF til træningskamp på AaB's anlæg i Aalborg Øst.
Det kan godt være at AaB vandt træningskampen mod Vendsyssel FF.
Og det kan godt være at AaB kommer er nedrykket fra 3F superligaen, men det var faktisk gæsterne fra VFF, der set over kampens 90 minutter, burde have vundet træningskampen på AaBs anlæg.
Især i første halvleg var gæsterne klart bedst, selvom de blot vandt med 1-0, på et flot gennemspillet angreb afsluttet af Oscar Buch. Men det kunne sagtens have endt med både 2 og 3-0.
Og det kan godt være at AaBs spillere torsdag var igennem en hård to timers træning, men det er ingen undskyldning.
Det gik fra en forfærdelig dårlig spillet første halvleg, hvor man slet ikke kunne se forskel på et nedrykkerhold fra den bedste liga herhjemme og et middelmådigt hold fra den næstbedste fodboldrække. Og man forstår godt, hvis der var panderynker hos de nye tyske ejere efter det de så fra kontoret på anlægget.
De har jo tidligere udtalt, at alle i truppen starter samme sted, og skal vise sig frem foran de nye ejere, og dermed vise, at man er med berettiget til at være i AaBs spillertrup.
Det hjalp lidt i anden halvleg, da træner Oscar Hiljemark udskiftede samtlige af de 11 spillere, der startede kampen med 11 nye friske folk. Og meget symptomatisk for kampen var det to unge U19 spillere, der stjal billedet i anden halvleg for AaB.
Ikke mindst den 19 årige Emil Nymann, der scorede et fremragende mål på langskud til sejrsmålet 2-1. Emil er en ud af fem unge egenudviklede spillere, der her i opstarten har fået chancen for netop at vise sig frem fra de nye ejere - og ikke mindst træner staben.
En anden ung spiller, Gustav Dahl, der også kom på banen i anden halvleg var assist til begge AaBs mål og spillede også en godkendt anden halvleg. Vendsyssel FF var dog lige ved at få scoret mod slutningen af kampen, men Theo Sander hev en pragtredning frem på Lasse Steffensen flotte hovedstød.
Men set ud fra denne første træningskamp, så får AaB det ikke let i NordicBet ligaen. Alle hold vil slå “mægtige” AaB, og der skal helt andre takter frem.
Især i første halvleg ledte det tankerne hen på nogen af de dårlige AaB præstationer, og kampe vi var vidne til imod slutningen af 3F superligaen. Og så kan det godt være, at AaBs spillere var mærket af den hårde træning de sidste dage, så træner Oscar Hiljemark har travlt, og en stor opgave foran sig. Han skal hurtigst muligt finde frem til en start med 11 spillere, så man kan bruge de sidste træningskampe til at få spillet et slagkraftigt hold sammen.
Efter kampen talte vi med de to trænere; Henrik Pedersen fra Vendsyssel FF og Oscar Hiljemark fra AaB - og så AaBs Louka Prip. Se mere herunder.