Andelsbolig til salg for 1 krone

Beboerne i andelsboligforeningen Nørrebro i Hjørring er så desperate for at komme af med deres boliger, at de nu giver dem væk for at slippe for en månedlig husleje på mellem 7000 og 10.000 kroner.

Andelsboligerne i foreningen Nørrebro handles normalt for omkring 400.000 kroner, men lige nu kan man få dem gratis, hvis bare man overtager huslejen.  

En af dem, der giver sin bolig væk er pensionisten Inge Ask Andriansen, der har sat boligen til salg for det symbolske beløb: 1 krone.

- Vi har prøvet næsten alt andet, så det her er sidste chance for at komme af med lejligheden, fortæller Inge Ask Andriansen. Hun har en husleje på 7300 kroner om måneden. 

Foreningen blev stiftet i 2008 og på grund af høje anlægsudgifter, er den samlede gæld i foreningen på omkring 23 millioner kroner, og det giver den høje månedlige ydelse.


Seneste nyt

fra Nordjylland