Andemor boede på rådhuset

Andemor og 10 ællinger flyttede for nylig tilbage til naturen efter at have boet på rådhuset i Nykøbing Mors.

Morsø Kommune er blevet 10 ænder rigere. Det har forvaltningen helt styr på, for de ti ællinger er udruget og udklækket i rådhusets atriumgård.

- Det var her reden var, fortæller Kim Nørskov der er pedel på rådhuset, mens han peger på en lille plet med højt græs.

- Her har de jo boet godt, fri for katte og rovdyr, fortsætter pedellen, der har taget sig godt af andemor og æggene, der har boet på rådhuset i en måned.

Men da ællingerne kom til verden, skulle de også have lejlighed til at se den, så andemor og de ti børn blev gelejdet ud gennem rådhusets gange og ud i verden. Det hele blev dokumenteret på video, og det usædvanlige syn er siden blevet et hit på Facebook.

Se hele indslaget med de søde ællinger herover.


Seneste nyt

fra Nordjylland