Anders Due på vej væk

Anders Due ser sig om efter en anden klub. Foto: Anders Storkborg

AaB'eren Anders Due er begyndt at se sig om efter en anden klub. AaB har ikke givet lyd fra sig.  

AaB'eren Anders Due var med flere scoringer stærkt medvirkende til klubbens redning i Superligaen. Men han kan have spillet sin sidste kamp for AaB.

- Jeg havde en aftale med AaB om, at vi senest halvanden uge efter sæsonafslutningen skulle tale fremtid. Men jeg har intet hørt. Så nu er jeg sammen med min rådgiver (FIFA-agenten John Sivebæk, red.) begyndt at kigge efter alternativer, siger Anders Due til sporten.dk.

Han tilføjer, at han er åben både for danske og udenlandske klubber. 

AaB har tidligere meldt ud, at de endnu ikke har overblik over økonomien og derfor vil være yderst tilbageholdende på transfermarkedet.

Kluben har efter sæsonen sagt farvel til målmanden Karim Zaza, ligesom flere lejemål ikke er blevet forlænget.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord