Anders Golding hyldes i hjembyen

Der skal være fest i Moseby. Fredag hylder byen den lokale helt, OL-sølvvinderen Anders Golding.

OL-sølvvinderen modtages i Aalborg Lufthavn, når han vender hjem fredag eftermiddag.

Den første danske medalje ved dette års OL blev nordjysk. Skeetskytten Anders Golding fra Moseby tog sølv, og det skal fejres, når han fredag sætter fødderne på dansk grund.

Anders Golding lander i Aalborg Lufthavn klokken 15.35, og her bliver han modtaget af Brovst Pigegarde, hvorefter Jammerbugt Kommunes viceborgmester Morten Marinus vil holde tale for sølvvinderen.

Også repræsentanter fra den lokale skytteforening vil være til stede for at hylde Anders Golding, inden festen fortsætter i skyttens hjemby, på Moseby Skole, hvor endnu flere borgere vil få ulighed for at hædre den lokale OL-helt.

Flere nyheder fra TV2 Nord