Anholdt for at bide i bryst

Nytårsmorgen udviklede et skænderi mellem to kvinder sig til vold

Et skænderi mellem to kvinder på fortovet foran Mallorca Bar i Aalborg udviklede sig angiveligt til vold nytårsmorgen.

Ifølge den ene kvinde, som nu har anmeldt den anden, blev hun både slået i bryskassen, fik rykket en hårtot ud og oplevede at den anden forsøgte at kradse hende i øjnene under overfaldet.

- Overfaldskvinden, der er 37 år, bed angiveligt også sit offer i det ene bryst, inden hun forsvandt fra stedet, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Per Jørgensen.

Af ukendte årsager ventede offeret med at anmelde hændelsen til lørdag eftermiddag. Kort før midnat lørdag lykkedes det så politiet at anholde den 37-årige kvinde og sigte hende for overfaldet.

- Jeg forventer, at kvinden i løbet af søndagen vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring, da det ikke er første gang hun er involveret i voldssager, slutter Per Jørgensen


Seneste nyt

fra Nordjylland