Anholdt for to røverier

18-årig anholdt for røveri mod kiosken i Dybvad og røveriforsøg mod Købmandsgaarden i Præstbro.

13.40 i dag søndag forsøgte en ung mand at røve Købmandsgaarden i Præstbro ved at true med en rockwoolkniv. Den kvindelige medejer stod i butikken alene, men da hendes mand kom frem fra baglokalet, flygtede den unge mand.

Kort efter begik en mand med samme signalement røveri mod kiosken i Dybvad, hvor det med en hammer lykkedes at true sig til et mindre beløb.

Signalementet var dog så præcist, at politiet kort efter kunne anholde en 18-årig mand hos en kammerat et sted i nærheden. Han er nu ved at blive afhørt.


Seneste nyt

fra Nordjylland