Anja Kristensen stopper

En dreng er kommet på tværs af håndboldspilleren Anja Kristensens kontrakt med Aalborg DH. Fox-spillerens skifte bliver ikke til noget. Karrieren er forbi.

Anja Kristensen lavede for mere end et år siden en forhåndsaftale med Aalborg DH for næste sæson. Siden blev hun gravid, og har for nylig født en dreng, og derfor har hun valgt at stoppe karrieren. Det skriver tv2sporten.dk.

"Jeg har født en lille dreng for en må­ned siden, og lysten til at spille håndbold er der ikke rigtigt mere, og tidsmæssigt er det også svært at få det til at fungere, når man har en mand, der spiller ishockey," siger Anja Kristensen til TV 2 Sporten.

Anja Kristensen har ikke spillet en kamp i denne sæson, og har således ikke været med til at spille Frederikshavn Fox tilbage i ligaen.

Hun indrømmer, at kontrakten med Aal­borg DH var et skridt op på karrie­restigen.

"Det kunne have været spændende, men så skulle man have valgt at få barn på et andet tidspunkt. Men nu valgte vi at få barn nu, og jeg vidste godt, at skete det hurtigt, så blev det (kontrakten med Aalborg DH) nok ikke til noget," siger Anja Kristensen til TV2/Sporten, der nåede 10 kampe på A-lands­holdet.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord