Anklager i fyrværkerisag: - Det er en sag uden fortilfælde

Foto: Per Frank Paulsen

Når sagen om de to dødsulykker mandag og tirsdag udrulles ved Retten i Aalborg, er det en sag uden fortilfælde, vurderer både forsvarer og anklager.

To personer har mandag siddet til anklagebænken ved Retten i Aalborg. Her er den ene tiltalt for overtrædelse af fyrværkerilovgivningen. Den anden er tiltalt uagtsomt manddrab på de tre personer, der nytårsaften 2014 mistede livet i to fyrværkeriulykker, der begge omhandler krysantemumbomber. 

Og det er en sag uden fortilfælde, vurderer både anklager Karina Skou og forsvarer for den hovedtiltalte Rasmus Amundusson.

- Der er ikke fuldstændigt lignende fortilfælde, men jeg er heller ikke bekendt med at der har været så alvorlige ulykker før, siger Karina Skou. 

03:12 Luk video

 

- Så det er anklagemyndighedens opfattelse at retten skal have mulighed for at tage stilling til om de tiltalte er ansvarlige for ulykkerne i forhold til straffelovens bestemmelser, fortsætter hun.

Også Rasmus Amundusson, der er forsvarer for den hovedtiltalte i sagen, vurderer sagen som værende uden fortilfælde.

- Vi har brugt rigtig meget tid og mange ressourcer på at finde ud lignende fortilfælde og er altså ikke stødt på noget som helst, der ligner det her. Og det er selvfølgelig en af grundene til at det bliver en interessant dom - måske mest for teoretikere, men det bliver voldsomt interessant at finde ud af hvor langt vores konsekvens for det vi måtte have været med i på en eller anden måde, på et eller andet tidspunkt - uagtet hvad der måtte ske senere. 

03:36 Luk video

 

I Retten i Aalborg mandag blev begge tiltalte afhørt. De nægter sig begge skyldige i tiltalepunkterne, men den hovedtiltalte sagde i retten, at han solgte lovligt fyrværkeri, men ikke de farlige krysantemumbomber.

Også flere vidner blev afhørt. Blandt andet en ung mand der var til stede ved en af dødsulykkerne.

Han stod lige ved siden af den bombe, der dræbte de to unge mænd i ulykken ved Skjellerup og han mistede selv synet ved ulykken. Han fortalte i retten, at det i lokalområdet er alment kendt, at den tiltalte handlede med fyrværkeri, og snakken gik da også på, hvor mon han fik fyrværkeriet fra.

Også en bombespecialist fra politiet og en kaptajn fra bomberydderne i Skive vidnede i sagen.
De kunne blandt andet fortælle at professionelle fyrværkere, der har lov til at fyre det ellers ulovlige fyrværkeri af, skal have en sikkerhedsafstand til luftbomben på 200 meter, når den er af den størrelse, som forvoldte de tre dødsfald.

På samme måde kunne politiets bombespecialist fortælle at bomberne formentlig er sprunget direkte op i ansigterne på de dræbte og at der efter ulykken var tegn på, at bomberne var blevet fejlhåndteret.

 

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord