Anklager kræver tre års fængsel

Vestre Landsret i Aalborg Foto: Rune Borre-Jensen

Tidligere i dag frikendte Vestre Landsret den 26-årige mand for manddrab og for grov vold med døden til følge i sagen om kvælningssex i Skovsgaard ved Brovst.[size=3] [/size]

Lige nu voterer de ni nævninge sammen med de tre dommere, inden de klokken 15.30 er klar med landsrettens strafudmåling til den 26-årige mand, der skal straffes for uagtsomt manddrab.

Anklageren krævede i sin procedure, at den 26-årige minimum skal tre år i fængsel. Imens går forsvaret efter en dom på 6-8 måneders fængsel for uagtsomheden.

Der findes ingen fortilfælde af hændelsen, så derfor heller ikke af straffen. Byretten kendte ham skyldig i manddrab og takserede det til 12 års fængsel, men det var landsretten altså ikke enig i.

Den 26-årige har nu siddet i fængsel i ét år og fire måneder, hvilket svarer til afsoning af to års ubetinget fængsel. Hvis nævningene og dommerne idømmer den 26-årige to år eller derunder, så har han altså afsonet sin straf.

- Min klient har ikke tænkt sig at søge erstatning, hvis han dømmes mildere, end den tid, han allerede har siddet i fængsel. Han er blot interesseret i at komme videre med sit liv, sluttede forsvarer Michael Juul Eriksen sin procedure.

TV2/Nord følger sagen.

Flere nyheder fra TV2 Nord