Anne-Dorte Krog bør gå

Byrådsmedlem Jørgen Andersen opfordrer nu Anne-Dorte Krog at forlade byrådsgruppen.

Hun har tidligere truet med at gå - nu får hun et lille skub.

Byrådsmedlem Jørgen Andersen opfordrer Anne-Dorte Krog at forlade byrådsgruppen efter hun selv har luftet tanken.

 
- Jeg tror ikke ret meget på et fremtidigt samarbejde i SF Aalborgs byrådsgruppe med Anne-Dorte Krog. Jeg har faktisk i dag opfordret Anne-Dorte Krog til at trække sig fra byrådsgruppen på baggrund af de udtalelser, hun fremstillede i går, siger Jørgen Andersen.

Anne-Dorte Krog har ikke tænkt sig at følge Jørgen Andersens opfordring lige med det samme.

- Jeg vil ikke kommentere på Jørgens udtalelser. Selvfølgelig kan jeg samarbejde med den, jeg skal samarbejde med. Alt kan lade sig gøre, når bare man er fagligt i orden, siger rådmanden.

Søndag meddelte Felix Henriksen at han trak sig fra byrådsgruppen og i en pressemeddelse er han blevet kritiseret for ikke at have delt sin kritik med de andre inden han gik.


Seneste nyt

fra Nordjylland