Anne Hyldal til Vendsyssel Håndbold

Anne Hyldal Nielsen skifter fra Aalborg DH til Vendsyssel Håndbold fra næste sæson.

- Udover forstærkning til truppen, ser vi også et stort udviklingspotentiale i Anne, og vi er sikre på at hun sammen med de andre i truppen vil løfte holdet til større præstationer. Anne er en bagspiller der ikke er låst af en speciel plads og i det ser vi mange muligheder for hende på holdet, skriver Vendsyssel Håndbold i en pressemeddelse.

Anne Hyldal Nielsen spiller i øjeblikket i Aalborg DH, men skifter til Vendsyssel Håndbold fra næste sæson.

- Det bliver spændende at skal prøve noget nyt, og efter de samtaler jeg har haft med klubben er der ingen tvivl om at der er ambitioner og en klar plan for fremtiden og det tiltaler mig meget. Samtidig synes jeg det er spændende at være med i et nyt projekt hvor en masse unge spillere skal opfylde visionen i klubben samt brande landsdelen og øge interessen for håndbolden, siger Anne Hyldal Nielsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland