Ansat frygtede det værste: Ild i træstolpe på industribygning

En ansat hos et firma på Frederikshavnsvej i Hjørring slog alarm, da han torsdag sidst på eftermiddagen så røg og flammer på hans arbejdsplads.

Det viste sig heldigvis hurtigt, da beredskabet nåede frem, at det var knap så slemt som frygtet. Der var røg, og der var ild. Men heldigvis ikke inde i selve bygningen, hvor firmaet holder til - og ej heller i nogle af de øvrige industribygninger, der ligger i samme område på Frederikshavnsvej i Hjørring.

- Der var ild i en træstolpe uden for i forbindelse med vindfanget, der var ild i, fortæller indsatsleder Jesper Ludvigsen fra Nordjyllands Beredskab. 

Det var en ansat, der var på vej hjem fra job, der slog alarm, og man frygtede, at ilden havde bredt sig til lager og  andre bygninger.

Nordjyllands Beredskab fik slukket ilden, og det er nu op til politiets teknikere eventuelt at klarlægge brandårsagen.


Seneste nyt

fra Nordjylland