Ansatte skal tale til deres computer

Foto: Per Frank Paulsen

100 medarbejdere på arbejdsmarkedsområdet i Hjørring Kommune vil fremover indtale tekst på deres computer i stedet for at skrive teksten ind.

Det fortæller DR Nordjylland.

Computerne genkender talen og skriver teksten langt hurtigere end de ansatte selv. Eksempelvis vil et arbejde, der tidligere tog en ansat otte timer at skrive ind, kunne klares på den halve tid af computeren.
Indførelsen af talegenkendelses-programmer på computerne koster næsten tre millioner - og derefter er der årlige udgifter på 400.000 kroner.

Men de ekstra udgifter modsvares af en langt større effektiviserings-gevinst - en gevinst, der dels kommer den enkelte borger til gode i form af mere tid til vejledning og sagsbehandling, dels kommer kommunekassen til gode i form af færre ansatte.

Antallet af ansatte reduceres ved naturlig afgang, oplyser direktionen til arbejdsmarkedsudvalget.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord