Antallet af arbejdsulykker eksploderer

De seneste tal fra Arbejdstilsynet er sørgelig læsning. I løbet af kun to år er antallet af dødsulykker på de danske arbejdspladser steget med cirka 30 procent.

I 2004 døde 45 danskere på grund af en arbejdsulykke. I 2006 var det tal steget til 62 - og det ryster fagforeningen 3F i Aalborg.

- Jeg har det dårligt med, at det ofte er vores medlemmer, der kommer til skade på byggepladserne, siger Reidar Kogstad, formand for byggegruppen ved 3F i Aalborg.

Ifølge Reidar Kogstad har Arbejdstilsynet en del af ansvaret for det stigende antal arbejdsulykker.
Han oplever kontrollen som langsom og svær at få til at rykke ud

Den udlægning vil Tove Ferm, der er chef for arbejdstilsynet i Midt- og Nordjylland, ikke acceptere.

- Vi rykker ud, hvis vi bliver tilkaldt til en ulykke eller farlig arbejdsplads og har et udrykningsteam til den brug, forklarer hun.

Men sådan oplever 3F Aalborg ikke hverdagen.

- Vi synes at responstiden er blevet meget større. Tidligere var arbejdstilsynet på arbejdspladsen i løbet af et par timer, når vi ringede til dem, men nu går der ofte et par dage, før der sker noget, siger Reidar Kogstad.


Seneste nyt

fra Nordjylland