Antallet af boliger til salg daler fortsat

Foto: Pressefoto/EDC

Vinteren har for alvor lagt sig over det nordjyske boligmarked, hvor udbuddet af huse daler. Det viser nye tal.

Frost og is rammer i disse dage boligmarkedet. Antallet af boliger til salg falder. Det viser nye tal fra Boligsiden.dk.

Det er især antallet af villaer og rækkehuse til salg, som falder både på landsplan, men også i det nordjyske. Dog er Region Nordjylland den landsdel, som oplever det mindste fald, som sammenlignet med oktober måned er på 2,0 procent. På landsplan er der tale om et fald på 2,4 procent.

- Det er historisk set en svær tid på året at sælge sin bolig, men det betyder også, at det er muligt at gøre en god handel, fordi priserne tage et dyk i december måned, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

På trods af vinterdvale på boligmarkedet er der dog solstrejf at hente, når det kommer til antallet af ejerlejligheder til salg. Sammenlignet med november 2015, har der i 2016 nemlig været en stigning på hele 12,4 procent.  

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord