Antallet af genindlæggelser er steget markant

08:39

Antallet af genindlæggelser er steget markant de seneste fem år

Omkring hver femte ældre patient på et nordjysk sygehus kommer tilbage på sygehuset indenfor en måned, efter de er udskrevet. Foto: TV2/Nord

1 af 2

Antallet af nordjyder, der bliver genindlagt, efter at de har været på sygehus, er steget markant de seneste år.

Omkring hver femte ældre patient på et nordjysk sygehus kommer tilbage på sygehuset indenfor en måned, efter de er udskrevet. De bliver genindlagt, og den situation fortsætter.

Antallet af genindlæggelser er steget støt de seneste fem år. Det viser Region Nordjyllands egne tal. I Thisted er stigningen på 26 procent. I Aalborg er tallet steget næsten lige så meget - med 24 procent. Hvis alle aldersgrupper regnes med, er tendensen den samme. Flere og flere patienter bliver genindlagt år for år i hele Nordjylland

Det går ud over patienterne, der føler sig som kastebolde. Og nogle gange føler de, at de bliver dårligere af at ryge ud og ind af hospitalerne.

-Jeg har det seneste par år været indlagt seks-syv gange med astma-anfald. Jeg er som regel blevet udskrevet dagen efter, men egentlig ville jeg hellere, hvis de havde beholdt mig, indtil jeg var blevet rask, siger Carina Berthelsen, Aalborg.

 

 

 

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord