Antallet af udenlandske arbejdere stiger i Nordjylland

Den udenlandske arbejdskraft stiger i hele landet. Det gælder også i Nordjylland, og en analyse viser, at de udenlandske arbejdere gavner både statskassen og virksomhederne.

Når man rundt omkring på de danske virksomheder kigger på sine kollegaer, så er der flere og flere, der ikke har det rødbedefarvede danske pas. Det skriver Dansk Arbejdsgiverforening. 

Fra oktober 2017 til oktober 2018 er antallet af udenlandske arbejdere på landsplan steget med 17 procent. I Nordjylland er tallet fem procent. 

 
 
Foto: www.jobindsats.dk

Hos de virksomheder, der anætter den udenlandske arbejdskraft, bidrager medarbejderne med mere end bare arbejdskraft. Ifølge en analyse som DAMVAD Analytics har lavet til Udlændinge- og Integrationsministeriet har virksomhederne, der rekruttere fra udlandet 50 procent større vækst i beskæftigelsen, sammenlignet med lignende virksomheder, der ikke ansætter fra udlandet. 

Hos de andre lønmodtagere i virksomhederne, har den udenlandske arbejdskraft også en positiv effekt. De oplever en lønstigning i virksomheder, der rekutterer arbejdskraft fra udlandet, der er 14 procent større sammenlignet med lignende virksomheder, der ikke har fundet arbejdskraft udenfor landets grænser. 

Derudover bidrager de udenlandske kollegaer også i statskassen. Alene de arbejdere, der kommer til Danmark på den såkaldte beløbsordning, har siden 2008 bidraget med 8,5 milliarder kroner. Selvom det kun drejer sig om 5.000 fuldtidsansatte, så bliver det lige nu til cirka 1,5 milliarder kroner om året, der ruller ind til Skat.

Derudover er der 2.500 udenlandske arbejdere, der er kommet til Danmark på andre erhvervsordninger, så hvis man tæller dem med, bliver tallet endnu højere. 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland