Antorini på tur

Der er stor fokus på erhvervsskolerne for tiden. Derfor besøger undervisningsminister Christine Antorini i dag Tech College Aalborg.

- Vi vil præsentere Christine Antorini for konkret viden, der kan indgå i arbejdet med at udvikle uddannelserne, siger direktør Michael Sekjær Johansson.

Erhvervsskolerne står over for udfordringer, når det gælder optagelse af nye elever, derfor er undervisningsministerens besøg ganske aktuelt, da hun i dag blev vist rundt på Tech College Nordjylland.

Undervisningsministeren er ledsaget af LO-sekretær Ejner K. Holst og sammen med Tech College Aalborgs direktion - direktør Michael Sekjær Johansson, uddannelsesdirektør Keld Skovsgård og ressourcedirektør Lotte Stenstrop.

De skal blandt andet snakke om en række emner som for eksempel adgangsbegrænsning, forbedret elevrekruttering og de kommende praktikcentre.

- Det glæder os, at ministeren besøger os og lytter til vore erfaringer som erhvervsskole, siger direktør Michael Sekjær Johansson.

Efter besøget på Tech College Aalborg tager ministeren videre til Aalborg Handelsskole.


Seneste nyt

fra Nordjylland