Aprilsnar? Backstreet Boys til Aalborg

Selvom det lyder for godt til at være sandt, skulle den være god nok. Et at 90'ernes største boybands kommer til Aalborg.

Backstreet Boys, det verdenskendte tidligere boyband, som nu vist må siges at være blevet et manband, lægger til sommer vejen forbi Aalborg.

Nick, Howie, Brian, A.J. og Kevin holder deres første udendørs koncert i Danmark i Skovdalen som en del af sommerens Skovrock-koncerter hvor også Elton John er et af de helt store trækplastre.

Bandet kommer til Aalborg 9. juli og koncerten i Aalborg er den anden mulighed for at opleve drengene i Danmark i år og da de spillede i marts i Forum i København var interessen så stor, at 2000 danske fans måtte gå forgæves. De har nu chancen for at blive blandt de 5500 publikummer der er plads til i Skovdalen.


Seneste nyt

fra Nordjylland