Aprilsnar: Blev du snydt?

Foto: Tv2nord.dk

Det måtte jo komme. Det siger datoen i hvert fald. Dagen hvor alt og alle forsøger at narre alle andre. Her har vi samlet nogle af dagens aprilsnarre.

Kom ind på dit blotte øje
Fårup Sommerland skriver på sin facebookside, at man fra 2018 vil indføre øjenscannere for at få en mere nøjagtig identifikation af gæsterne samt for at reducere plastspild. 

Fåresport flytter landsstævne fra Aalborg til Færøerne
For at styrke national- og fællesskabsfølelsen med det færøske folk flytter DGI landsstævnet fra Aalborg til Suduroy på Færøerne. Og så skyldes det også den ny idrætsgren Fåresport. 

Obama junior på nordjysk efterskole
Vi kan med stolthed offentliggøre, at tidligere præsident Obamas datter bliver elev på Ingstrup Efterskole, skriver skolen i en breaking news på facebook. 

Nibe og Jelling fusionerer
De to festivaler slår nu de musiske pjalter sammen, bedyrer den lille fede på facebook
Nibe Festival og Jelling Musikfestival fusionerer!  De to jyske festival-kometer forener kræfterne om at blive Jyllands største musikfestival. 

Superligaspiller vender hjem
Thomas Enevoldsen vender hjem til St. Restrup IF og spiller første gang i dag lørdag på hjemmebanen i Frejl, påstår Nibe Avis.

Droner i søredning
I følge Skagen Redningsstation, skal droner nu hjælpe med søredning, når det blæser for meget... 

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord