Arbejdsnedlæggelse er afblæst

Foto: TV2/Nord

Torsdagens overenskomststridige arbejdsnedlæggelse på Aalborg og Dronninglund Sygehuse nu afblæst.

Dagen og aftenen igennem har Region Nordjylland forhandlet med 3F og FOA Brønderslev på Sygehus Nord for at finde en løsning på problemet med arbejdsnedlæggelsen. 90 rengørings- og servicemedarbejderne nedlagde arbejdet torsdag formiddag på grund af utilfredshed med en kvindelig leder.

Forhandlingsparterne har nu besluttet, at lederen sendes på kursus og efteruddannelse - og i den periode skal hun ikke lede medarbejdergrupen, som har klaget over hende. Om hun vender tilbage, afhænger af hvad der kommer ud af efteruddannelsen.

- Det har været et godt forhandlingsforløb, og vi har haft en god dialog, siger formand for FOA Brønderslev, Birger Thomsen, til TV2/Nord.

Enigheden betyder, at de 90 medarbejdere genoptager arbejdet i morgen, fredag.

Har du et godt tip?