Arbejdsnedlæggelse på DESMI skyldes chikane

På pumpefabrikken DESMI i Nørresundby har omkring 120 personer nedlagt arbejdet. Det er overenskomststridigt, men arbejderne holder fast i, at de har deres på det rene, fordi miljøet på fabrikken er mere end ubehageligt. Det fremgår af et brev, TV2/NORD e

Siden onsdag har der været en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse på DESMI.

I et brev til ledelsen på fabrikken, som TV2/NORD har fået tilsendt, fremgår det, at en driftsleder har chikaneret flere medarbejdere adskillige gange.

Brevet, som er signeret "De faglærte på Desmi", beskylder driftslederen for at være subjektiv, når det kommer til afskedigelse af medarbejdere.

De skriver:

<i>"Det står helt klart for os, at skriftlige advarsler og fyresedler på Desmi uddeles i forhold til, hvordan den enkelte står sig med driftslederen, og ikke efter objektive kriterier".<i/>

De faglærte slutter deres brev med at skrive, at de håber på en snarlig løsning, så de atter kan fortsætte deres arbejde.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord