Arena Nord vært for international badmintonturnering

Der skal afholdes en kæmpe badmintonturnering i Arena Nord i Frederikshavn i maj. Foto: Kim Christiansen

Flere nordjyske unge badmintonspillere får i næste uge deres internationale debut i seniorregi, når Arena Nord i Frederikshavn danner ramme om en international turnering, hvor 25 nationer er repræsenterede. 

Arena Nord i Frederikshavn danner i dagene 5.-8. maj ramme om en kæmpe international badmintonturnering, der går under navnet Forza Denmark International. 

Her skal 185 spillere fra 25 nationer dyste. Der skal spilles godt 200 kampe, og der er en præmiesum på 15.000 dollars på højkant.

Vendsyssel Elite Badminton og Arena Nord har indgået en tre-årig aftale med Danmarks Badminton Forbund om afviklingen af Forza Denmark International.

- Målsætningen det første år er at lave en turnering, der af spillerne vil blive opfattet som en af de bedste i Europa. Med Arena Nord som ramme kan det ikke blive bedre, men vi bliver målt på flere områder, siger VEB's formand, Jan R. Jensen.  

Turneringen er den første, som tæller i kvalifikationen til OL i London næste år, og en række unge nordjyder er med:  

I herresingle er Vendsyssel Elite Badmintons Eric Pang er seedet til semifinalerne. Derudover deltager den 15-årige Hjørring-spilleren Victor Svendsen, den 16-årige Mikkel B. Krogh fra Brønderslev og 17-årige Frederik Aalestrup, som bor i Støvring og repræsenterer Triton Aalborg.

I damesingle forsøger 16-årige Kristina Weesgaard fra Skagen (VEB) at kvalificere sig til hovedturneringen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord