Årets ejerleder kåret

Henrik Hagens fra Hagens Fjedre A/S, Støvring, er tirsdag aften kåret som årets ejerleder i Nordjylland.

Det er niende gang, de danske ejerledere bliver hyldet ved kåringen af Årets Ejerleder, og ejerlederne er kendetegnet ved både at eje og lede deres virksomhed.

Og årets vinder, Henrik Hagens er tredje generation i familieforetagendet,

og det er et firma, der ifølge juryen bag ejerlederprisen, udmærker sig ved iderigdom og vilje til at skabe vækst og arbejdspladser i det nordjyske.

Det var en stolt prismodtager, som straks sendte roserne og anerkendelsen videre til alle i virksomheden.

- Det er en dejlig anerkendelse, men det er ikke bare et en-mands arbejde at gøre sig fortjent til denne pris, det er hele virksomhedens og medarbejdernes fortjeneste, siger Henrik Hagens.

Kendetegnende ved en ejerleder er, at ejerlederen båder ejer og leder virksomheden.

Det er revision- skatte- og konsulentfirmaet PwC, der har målt og vejet ejerlederne i Nordjylland og sammen med Nykredit og Jyllands-Posten står de bag kåringen af Ejerleder 2012.

Ud over den regionale titel er Henrik Hagens også med i kapløbet om titlen som Årets danske Ejerleder 2012. Den landsdækkende vinder skal nemlig findes blandt de seks regionale vindere ved en kåring den 15. november i København.


Seneste nyt

fra Nordjylland