Årets førstehjælper reddede lille pige

3-årige Peter hentede hjælp, da Victoria ved et uheld får en mikrobølgeovn ned over sig og er ved at blive kvalt. Foto: Martin Hald Jacobsen

Røde Kors har i dag kåret dagplejer Ane Lene Frederiksen Mølbak fra Støvring, som Årets Førstehjælper 2010. Hun reddede i august sidste år, en lille piges liv.  

Den lille pige på halvandet år, var ved at blive kvalt da hun ved et uheld væltede en tung mikrobølgeovn ned over sig. Ovnen var placeret i et legehus på legepladsen.

Heldigvis handlede hendes dagplejer hurtigt og gav hende hjertemassage. Dermed reddede hun Victorias liv.
 
Dagplejeren Ane Lene Frederiksen Mølbak fra Støvring havde et års tid forinden, været på førstehjælps kursus.
Hvis ikke hun havde taget et førstehjælpskursus, havde Victoria ikke været i live i dag.

Ane Lene Frederiksen Mølbak blev i dag blevet kåret som Årets Førstehjælper 2010 - en pris på 10.000 kroner, som Dansk Røde Kors hvert uddeler til en person, der har reddet liv.

- Historien med Ane Lene og Victoria viser, hvor vigtigt det er, at de mennesker, der passer på vores børn, kan hjælpe, hvis uheldet rammer. Derfor skal alle, der arbejder professionelt med børn, kunne førstehjælp, siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl.

I dag er det ikke et lovkrav, at pædagoger, pædagogmedhjælpere og dagplejere skal kunne førstehjælp, men det skal det være, mener Røde Kors, BUPL og FOA - der i dag går ud med et krav til politikerne om at gøre førstehjælp obligatorisk i daginstitutionerne.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord