Årets karnevalsdronning kåret - det er en mand

Når Nordens største karneval finder sted i Aalborg 23. maj, skal optoget mod Kildeparken føres an af karnevalsdronningen. I dag blev det afsløret, at det er drag queen'en Miss OTB, der har fået den ærefulde titel.

Årets karnevalsdronning havde taget fri til karnevallet i Aalborg. Oprindeligt skulle hun have været oppe at optræde i paraden, men får altså nu også det ærefulde hverv at lede optoget til Kildeparken.

- Det er en stor ære - nu er jeg blevet opgraderet til det hvide hus, siger Miss OTB om udnævnelsen.

Hun glæder sig til at danse gennem Aalborgs gader sammen med andre feststemte karnevalsdeltagere.

- Det bliver en kæmpe fest. Det kan ikke andet end blive en fest.

Når Miss OTB ikke er iklædt grøn fjerboa og øjenskygge, går hun under navnet Michael Engel Olesen Bonnichsen.

Se mere til Miss OTB i vores udsendelse 19.30.


Seneste nyt

fra Nordjylland