Argentiner til prøvetræning i AaB

Den 25-årige argentiner Luis Rodriguez startede mandag prøvetræning i AaB - for anden gang.

Den argentinske venstreforsvarer trænede også med en uge i sommer. Siden da har han været omkring Allsvenskan for Djurgårdens I.F., men nu er han indstillet på at gøre sig bemærket i Aalborg.

- I sommer fik jeg et godt indtryk af AaB, og jeg håber selvfølgelig, jeg kan spille mig til en kontrakt, siger Luis til aabsport.dk.

Lynge Jakobsen udelukker heller ikke, at argentineren i fremtiden kan komme til at spille i de rød-hvide farver.

- Når vi har inviteret Lucho på et nyt ophold, så er det naturligvis fordi, vi mener, han er en spændende spiller, der har potentiale til vores hold.

Luis Rodriguez spillede fra 2008 til i sommer hos FC Sheriff Tiraspol i Moldova. Inden da spillede han for argentinske Club Atletico Temperley i Buenos Aires.


Seneste nyt

fra Nordjylland