Århus Charter flyver igen fra Aalborg

Dansk flyselskab overtager flyvninger til græske øer.

Rejseselskabet Århus Charter har fundet en afløser til at tage over for det konkursramte flyselskab Cimber Sterling på ruterne til de græske øer Santorini og Zakynthos. Det er det danske selskab Jet Time, der i stedet flyver ruterne.

Resten af maj måned vil der blivet fløjet til de græske destinationer om tirsdagen frem for om søndagen. Det har krævet en del opringninger til selskabets gæster, men heldigvis har de fleste haft mulighed for at flytte deres ferie et par dage, fortælle Ulla Stæt Andersen fra Århus Charter.

Rejseselskabet planlægger at udvide med et rute til Cypern fra Aalborg til oktober, mens selskabets flyvninger til Mallorca med Norwegian fortsætter planmæssigt.

På indenrigsruterne arbejder Aalborg Lufthavn intenst på at finde en permanent afløser for Cimber Sterling.

- Der bliver virkelig knoklet, og vi forventer at have en afklaring idenne uge eller på mandag, siger salgs- og marketingdirektør i Aalborg lufthavn, Rikke Mølgaard.

I kølvandet på Cimbers konkurs oprustede SAS på indenrigsruterne.


Seneste nyt

fra Nordjylland