Arkitekturfestival kommer til Aalborg

Arkivfoto.

Danmarks største arkitekturfestival, Copenhagen Architecture Festival x 2016, kommer i år til Aalborg.

Arkitekturfestivalen startede i København tilbage i 2014 med stor succes. Sidste år kom festivalen så til Aarhus, og nu er det kommer den også til Aalborg. Aalborg Architecture Festival hedder arrangementet, der starter den 10. marts ved Utzon Center. 

- Siden festivalens start i 2014 har det været vores ambition at formidle arkitektur til et bredt publikum ved at være uhøjtidelige, nysgerrige og bringe et nyt blik på arkitekturen. At vise at arkitektur er for alle, og ikke kun for fagfolk, siger festival direktør Josephine Michau i en pressemeddelelse. 

Festivalen har arkitekturen i centrum gennem film, udstillinger, foredrag, debatter, byvandringer, koncerter og konferencer. Alt sammen for at vise det bedste frem fra arkitekturen, og gøre folk opmærksom på, hvad arkitekturen betyder i hverdagen. 

Film vil blive vist i Utzon Centrets auditorium og i Biffen i Nordkraft. Derudover vil der være vandringer med besøg i Aalborgs interessante bygninger og steder samt udstillingen FATAMORGANA, der går på opdagelse i Jørn Utzons urealiserede projekter.

Festivalen varer 11 dage, med start i København den 9 marts. Billetter kan købes fra den 18. februar. 

Flere nyheder fra TV2 Nord