Der er majs, græs og halm på menuen for de 270 malkekøer på gården Bjørnstrup ved Tårs. Deres foder er ikke gødet med spildevandsslam.

- Fra min side er der ingen diskussion. Slam hører ikke til på en kvægbedrift med mælkeproduktion, siger landmand Lars Bjørnstrup Dissing.

I Arlas retningslinjer står der, at deres mælkebønder ikke må bruge spildevandsslam fra byernes rensningsanlæg på marker, hvor der dyrkes foder til køerne. For Arla handler det om at beskytte en milliardeksport.

Fra min side er der ingen diskussion. Slam hører ikke hører ikke til på en kvægbedrift med mælkeproduktion.

- Det er simpelthen fordi vi ikke ved, hvad der er i spildevandsslammet. Der kan både være tungmetaller og medicinrester og andre ting, som man kan forestille sig, vi ikke kan være sikre på ikke kan skade vores produkter og dermed sætte fødevaresikkerheden i fare, siger Henrik Damholt Jørgensen, medlemsservicechef, Arla.

Faktisk er det i dag ulovligt at bruge spildevandsslam på marker, hvor der dyrkes kartofler, græs, majs eller sukkerroer, der skal bruges ubehandlet til foder. Det står i den såkaldte slambekendtgørelse. Bønderne må i stedet bruge gylle eller kunstgødning.

- Det vi landmænd bruger på marken, det er noget vi ved hvad er. Resten er ikke noget vi skal eksperimentere med, siger landmanden fra Tårs.

Mens lovgivningen altså sikrer, at spildevandsslam ikke må bruges på køernes græs, så er det tilladt at bruge slammet på marker, hvor der dyrkes korn. Også selvom marken ligger oven på et område med særlige drikkevandsinteresser. Lars Bjørnstrup Dissing forstår godt kommunernes bekymring for grundvandet.

- Det, vi kører på marken, er jo noget vi har kendskab til. Der har jeg lidt en tvivl om, hvad slammet indeholder, og vi skal passe på vores drikkevand, siger Lars Bjørnstrup Dissing.

Miljøstyrelsen anbefaler, at spildevandsslam bliver bortskaffet ved at man spreder det på markerne, fordi det indeholder mange gode næringsstoffer. Styrelsen mener ikke, at der er fare for, at medicinrester og hormonforstyrrende stoffer fra menneskeafføring havner i grundvandet. Kommunerne er dog ikke trygge ved styrelsens forsikringer, og det er landmanden fra Tårs heller ikke.

- Man må prøve at se, og der ikke er en anden måde, man kan bortskaffe det her slam på, siger Lars Bjørnstrup Dissing.